5 GODE GRUNDE
TIL AT BLIVE
LAGER- OG LOGISTIKOPERATØRELEV

  • Du bliver specialist inden for logistik og lagerstyring

  • Du får viden om varemodtagelse, lagerlokationer,
    pakning, læsning og kundeservice

  • Du får adgang til godt grej – og en hverdag med fokus på sikkerhed og et sundt arbejdsmiljø

  • Du får løn fra første dag

  • Du bliver en del af et stærkt sammenhold

Så vi mener det, når vi siger, at du får en stærk lager-og logistikuddannelse.

Læs mere om uddannelsen

Om uddannelsen

Som lager- og logistikoperatørelev går du på den nærmeste erhvervsskole, der udbyder uddannelsen. Selve uddannelsen varer 2½ år og veksler mellem praktik og skoleperioder.

I løbet af uddannelsen lærer du, hvordan en optimal forsynings-, distributions- og indkøbsstyring fungerer. Du kan også se frem til ny viden om brug af IT-systemer og moderne udstyr til mekanisk godshåndtering.

Adgangskrav

Du skal have bestået EUD grundforløb, når du starter.

Bygma-mentor

Under din uddannelse får du en personlig Bygma-mentor, som følger dig under hele din uddannelse. Vi sørger også for, at dine opgaver så vidt muligt bliver tilpasset dine ønsker og evner.

Hvad laver en lager- og logistikoperatørelev?

Når du arbejder på lageret, er det dig, der tømmer lastbilerne, når der bliver leveret varer. Du sørger for, at varerne kommer på rette plads, så de er nemme at pakke igen, når de skal ud til kunderne. Du lærer at håndtere forskellige byggematerialer som mørtel, lægter, tagsten og gulvpap.

Du får et grundlæggende kendskab til varerne på lageret, så du kan hjælpe de kunder, der kommer. Du hjælper dem med at finde og pakke deres varer og svarer på spørgsmål om produkterne.

Når der skal pakkes varer til levering med lastbiler, får du plukkelister og finder selv den bedste måde at pakke varerne på, så de er nemme for chaufførerne at læsse på bilen og for kunderne at pakke ud. 

Du lærer også at køre gaffeltruck og får evner inden for IT-systemer til registrering af varerne.

STARTEN PÅ NOGET STORT

Drømmer du om en alsidig og spændende karriere, så søg ind som lager- og logistikoperatøreelev i Bygma.

Ansøg nu

Karrieremuligheder

Når du er færdiguddannet, står du med efterspurgte og anerkendte kompetencer inden for logistik og lagerstyring. Vi uddanner elever med det mål at beskæftige dem i spændende jobs i Bygma koncernen.

Som lager- og logistikoperatørelev har du mulighed for en fremtid som lagermedarbejder, kørselsleder eller logistikchef i en af vores mange forretninger. Vi er kendt for at passe på vores medarbejdere, og på grund af vores størrelse har vi ressourcerne til at efteruddanne og videreudvikle dig.