Lager- og logistikoperatørelev i Bygma
Vil du være en af Danmarks dygtigste inden for lager og logistik? Vil du være en del af en familieejet virksomhed med solide rødder, højt til himlen og et stærkt sammenhold? Så har vi store planer for din fremtid.
Vi søger elever til flere af vores topmoderne lageranlæg, hvor du får rig mulighed for at kombinere teori og praksis. Sammen med resten af holdet sikrer du, at der bliver leveret varer til nogle af Danmarks mest komplekse og spændende byggeprojekter.
Starten på noget stort hos Bygma
Som elev bygger du et solidt fundament til din fremtidige karriere. Efter uddannelsen kan du for eksempel blive pladsmedarbejder, kørselsleder eller logistikchef i en af vores mange forretninger landet over.
Under din elevtid får du en varieret hverdag, hvor en vigtig opgave er at holde styr på vores lagerkapacitet. Du lærer at modtage en ordre, finde varen frem og pakke den til videre transport. Du lærer også at køre gaffeltruck og får kompetencer inden for it-systemer til registrering af varerne.
Du og dine kollegaer hjælper hinanden med at holde orden og sætte varer på plads, så vores lager altid fremstår ryddeligt og ordentligt.
Hos Bygma får du:
- 2½ års uddannelse som lager- og logistikoperatør. Uddannelsen veksler mellem praktik og skoleperioder på den nærmeste erhvervsskole.
- grundlæggende viden om transport, opbevaring og distribution af varer.
- adgang til godt grej – og en hverdag med fokus på sikkerhed og et sundt arbejdsmiljø.
- mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi inden for lager og logistik.
Til gengæld kræver vi, at:
- du fra første dag tager din uddannelse lige så alvorligt, som vi gør.
- du er en holdspiller, som er loyal over for både kunder og kollegaer.
- du drømmer om at gøre karriere i Bygma. Vi fastansætter nemlig gerne vores egne elever inden for lager og logistik efter endt uddannelse.
- du har bestået EUD-grundforløbet, når du starter hos os.
Vil du være lager- og logistikoperatørelev i Bygma?
Søg jobbet via linket nederst på denne side. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning, CV og eventuelt uddannelsesbevis.
Ansøgningsfrist: 31. maj 2023
Startdato: Løbende ansættelse
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Cecillie Vick Nielsen på telefon: 4454 1726.
Vi glæder os til at høre fra dig.
