Bliv salgstrainee i Bygma

Bliv en af landets dygtigste til salg og rådgivning på B2B-markedet.

Vil du være en del af en stolt virksomhed med masser af historik, succes og visioner? Vil du gøre en forskel for både kunder og kolleger i hverdagen? Er du frisk på at være én af de mange dygtige elever, vi løbende uddanner?

Starten på noget stort starter hos Bygma

Som salgstrainee hos os får du landets bedste handelsuddannelse. Du får ekspertviden om alle vores produkter, bliver uddannet i at kunne rådgive om alt fra mindre renovationer til de største byggerier og sikre, at vores leverancer af materialer lever op til Bygmas høje kvalitetskrav. Vi stiller også krav til dig og uddelegerer ansvar, så du får plads til at gøre en forskel for andre og for dig selv. 

Hos Bygma får du:

  • 2 års grundig handelsuddannelse, hvor du veksler mellem praktik og skole.
  • Eksamen i “Salg og salgspsykologi” på niveau med en akademimerkonom (10 ECTS-point).
  • Din egen Bygma-mentor, der følger dig hele vejen.
  • En unik viden om hele B2B-paletten: Salg, kommunikation, indkøb og markedsføring.
  • Mulighed for praktikophold i Sverige eller Island.
  • En hverdag med god balance mellem arbejde og fritid.

Til gengæld kræver vi: 

  • At du har en EUX, EUD, HHX, STX eller HTX samt eventuelt et ekstra skoleforløb.
  • At du fra dag 1 tager din uddannelse lige så alvorligt, som vi gør.
  • At du er en holdspiller og altid hjælper både kunder og kolleger til at gøre deres bedste. 
  • At du er målrettet, nysgerrig og initiativrig.
  • At du er klar til et udfordrende job i Bygma – efter endt elevperiode ansætter vi nemlig gerne vores egne trainees.

Vil du være salgstrainee i Bygma?

Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning, CV, seneste adgangsgivende karakterer og eventuelt uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist: 31. maj 2021
Startdato: 1. september 2021

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til HR-Konsulent, Jannik Damsgaard Pedersen på telefon: 4454 1724.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg denne stilling

Information vedrørende behandling af personoplysninger
Download information vedrørende behandling af personoplysninger

Starten på
noget stort